En sandfangsbrønd er en brønd på regnvandssystemet, der opsamler sand, grus og blade, inden vandet løber videre til kloak eller faskine. Den sidder typisk under tagnedløbet eller som gårdbrønd i indkørslen, og selvom den er en af de billigste dele af systemet, afgør den om ledninger og faskine holder i mange år eller stopper til efter få. Hos SLN Enterprise er vi autoriseret kloakmester og monterer, udskifter og renser sandfangsbrønde for private og erhverv i Hadsten, Aarhus, Randers, Silkeborg og resten af Østjylland.
Hvor sidder sandfangsbrønden og hvad gør den
De fleste huse har flere sandfangsbrønde, end ejerne er klar over. Den mest almindelige sidder lige under tagnedløbet, hvor vandet fra tagrenden løber ned i jorden, og kaldes derfor også en tagnedløbsbrønd. Andre sidder som gårdbrønde med rist i indkørsel, gårdsplads eller terrasse, hvor de opsamler overfladevand fra belægningen. Og på ejendomme med faskine sidder der et sandfang foran faskinen.
Princippet er det samme i dem alle. Vandet løber ind i toppen af brønden, og udløbet til den videre ledning sidder et stykke oppe på siden. Under udløbet er der et hulrum, selve sandfanget, hvor sand, grus og jord synker til bunds, fordi vandet mister fart i brønden. Mange sandfangsbrønde har desuden et dykket udløb, også kaldet vandlås, hvor vandet skal ned under en kant for at komme ud. Det holder blade og kviste tilbage, og på brønde der er tilsluttet kloak, holder det kloaklugt nede og gør det sværere for rotter at komme op.
Sandfangsbrønden forveksles tit med en rensebrønd. Forskellen er, at en rensebrønd er et adgangspunkt, hvor ledningen kan inspiceres og spules, mens sandfangsbrønden er et filter, der aktivt holder materiale ude af ledningen. De fleste regnvandssystemer har begge dele.
Derfor står der altid vand i sandfangsbrønden
Løfter du dækslet på en sandfangsbrønd, står der næsten altid vand i den, også efter flere ugers tørvejr. Det er som det skal være. Vandspejlet ligger i højde med udløbet, og vandet under det er selve vandlåsen. Uden det kan brønden ikke holde lugt og let materiale tilbage.
Det er først et problem, hvis vandet står højere end udløbet. Står vandet oppe ved risten eller dækslet flere timer efter regnen er stoppet, kan det ikke komme videre. Enten er sandfanget så fyldt, at udløbet er dækket af slam, eller også sidder der en tilstopning længere nede i ledningen eller i faskinen. Den første årsag kan du typisk løse selv. Den anden kræver en fagmand.
Regler for sandfangsbrønd
Når regnvand ledes til kloak eller faskine, skal det passere et sandfang først. Kravet følger af normen for afløbsinstallationer, DS 432, og går igen i kommunernes vejledninger og tilladelser. Foran en faskine skal der sidde en nedløbsbrønd med sandfang og dykket udløb, fordi en faskine, der først er sandet til, ikke kan renses og skal graves op.
Kravet kan også gælde drænvand. Det kan være et vilkår i kommunens tilslutningstilladelse, at vand fra omfangsdræn skal passere en sandfangsbrønd, inden det må ledes til forsyningens net. Skanderborg Kommune har blandt andet stillet det krav.
Ledningerne omkring brønden har også krav. Ledningen fra tagnedløbet ned til sandfanget skal have mindst 20 promille fald, svarende til 2 cm pr. meter, fordi vandet endnu ikke er filtreret og skal kunne skylle sig selv ren. Efter sandfanget er kravet mindst 10 promille. Alle regnvandsledninger i jord skal desuden være mindst 75 mm indvendigt.
Hvem der må udføre arbejdet, afhænger af hvor vandet skal hen. Leder du regnvand fra et enfamiliehus til en faskine på egen grund, må du selv udføre arbejdet, men kommunen skal stadig godkende faskineløsningen. Alt der tilsluttes kloak, skal udføres af en autoriseret kloakmester. Det gælder også, når tagbrønde flyttes over på en ny regnvandsledning i forbindelse med separering af spildevand og regnvand, hvor de gamle brønde ofte skal udskiftes.
Størrelse og materiale
Den mest brugte sandfangsbrønd til tagnedløb på et parcelhus er en Ø315 i plast med et sandfang på 30-70 liter. Den passer til de fleste tagflader på et almindeligt hus og er let at rense. Til mindre tagflader som carport, udhus eller skur kan en mindre Ø200 være nok. Til store tagflader, gårdspladser og erhverv bruges større brønde med mere volumen eller flere brønde fordelt på arealet.
Ældre ejendomme har ofte sandfangsbrønde i beton. De kan sagtens fungere, men over tid revner betonen, og samlingerne bliver utætte, så rødder og rotter får adgang. Ved udskiftning bruger vi som regel plastbrønde, fordi de er tætte, lette at montere og holder i mange årtier.
Brøndens dybde afhænger af, hvor dybt udløbsledningen ligger, og af hvor stort sandfanget under udløbet skal være. Et sandfang på 70 liter går længere ned end et på 30 liter. Derfor dimensionerer vi brønden ud fra tagfladen og den eksisterende ledning frem for et standardmål.
Dækslet skal passe til placeringen. En brønd i bedet kan nøjes med et let plastdæksel, mens en gårdbrønd i indkørslen skal have en rist, der kan tåle at blive kørt på.
Rensning af sandfangsbrønd
En sandfangsbrønd skal renses jævnligt, ellers holder den op med at virke. De fleste har brug for det en til to gange om året, typisk i foråret og igen efter løvfaldet. Brønde under træer eller ved store tagflader skal tjekkes oftere.
En almindelig sandfangsbrønd kan du selv rense. Løft dækslet eller risten, fjern blade og løst affald fra toppen, og tag sandet op fra bunden med en lille skovl eller en spand på et skaft, til du kan mærke bunden. Tjek at det dykkede udløb er frit, og sæt dækslet på igen. Vandet i brønden skal blive stående.
Hjælp fra en fagmand giver mening, når brønden er så dyb eller tilstoppet, at den ikke kan tømmes med håndkraft, når mange brønde skal tømmes på én gang, eller når vandet bliver stående, selvom brønden er tom. Det sidste betyder, at problemet sidder længere nede, og så er spuling af ledningen eller en TV-inspektion næste skridt.
En forsømt sandfangsbrønd kan blive dyr. I Aarhus-området, hvor lerjorden i forvejen gør at faskiner siver langsomt, er en faskine der slammer til, en af de dyreste konsekvenser. I det mere sandede Silkeborg-område holder faskiner generelt længere, men de slammer stadig til uden et sandfang foran. Og når et fyldt sandfang møder et af de kraftige skybrud, Østjylland har oplevet de senere år, løber vandet over ved tagnedløbet og ned langs soklen, præcis der hvor det ikke skal være.
Montering af sandfangsbrønd
En ny sandfangsbrønd er typisk aktuel, når der kommer nye tagnedløb efter en tilbygning eller et nyt tag, når der skal etableres en faskine, når regnvandet skal separeres fra spildevandet, eller når en gammel brønd er revnet, utæt eller har mistet sit sandfang.
Monteringen består af udgravning, placering af brønden i korrekt højde i forhold til tagnedløb og udløbsledning, tilslutning med tætte samlinger og tilfyldning. En enkelt brønd er typisk en opgave på få timer. Det vigtige er, at faldet på ledningerne før og efter brønden overholder kravene, og at brønden sidder, så den er nem at rense.
Ofte er en ny sandfangsbrønd en del af en større løsning, hvor tagrender, nedløb, ledninger og faskine skal hænge sammen. Vi har beskrevet helheden på vores side om afledning af regnvand.
Hvad koster en sandfangsbrønd
Montering af en ny sandfangsbrønd på en eksisterende ledning koster typisk 3.000-6.000 kr alt inkluderet med brønd, udgravning, tilslutning og retablering. Prisen stiger, hvis der skal tages fliser eller anden belægning op, hvis der skal lægges ny ledning, eller hvis brønden er en del af en ny faskine. Er brønden en del af et større projekt som separering eller dræn, bliver prisen pr. brønd typisk lavere.
Rensning koster typisk 500-1.500 kr pr. besøg afhængigt af antal brønde, og hvor meget der skal tømmes. Har du mange brønde, eller vil du ikke selv holde styr på det, kan rensningen aftales som et fast årligt besøg.
Sandfangsbrønd i Østjylland
SLN Enterprise er autoriseret kloakmester med base i Hadsten. Vi monterer, udskifter og renser sandfangsbrønde i Aarhus, Randers, Silkeborg og resten af Østjylland, både som enkeltopgaver og som en del af større regnvandsprojekter.
